Smarte Lamper Binder Stuen og Haven Sammen

Når man har lagt rigtigt mange timer i at indrette sin stue, så sidder man typisk med en rigtig god følelse indeni. Hver gang man træder ind i et nyt rum, så bliver man mødt med et dejligt syn af orden og stil. Man har sat sit eget præg på tingene, og der er en rød tråd der går igennem hele ens hjem. Det gør det ikke bare til et mere behageligt sted at være: det giver også én lyst til at invitere venner og familie over, fordi man ved, at de også vil sætte pris på de rare omgivelser.

Der er dog mange der nogle gange må sukke lidt dybt, når de kommer ind i stuen – eller et andet rum med udsigt til haven – og opdager at sæsonen har skiftet. Indretningen bærer ofte præg af sæsonen, da haven jo er en del af det visuelle indtryk man får i disse rum. Nogle gør det bevidst, mens andre bare gør det per instinkt. Det er skam også en god ting at gøre: selvfølgeligt skal der være en sammenhæng imellem boligens indre og ydre. Den røde tråd skal gerne være så lang som muligt.

Men når man nu bor i Danmark, så skifter sæsonerne jo noget så kraftigt. Haven ser ud på én måde om sommeren, skifter betydeligt i løbet af efteråret, så drastisk om vinteren, og er igen helt anderledes om foråret. Det er et dejligt spil af farver og forandringer, så man kan dårligt klage over det. Men hvad gør man med indretningen?

Nogle mennesker løser problemet ved at lave om i indretningen hver gang årstiderne skifter. Hvis man rigtigt godt kan lide at lave om på sin indretning, så er det jo kun kærkomment at sæsonerne kræver det. Men for mange af os ville det være dejligt, hvis vi ikke var nødt til at lave helt om i indretningen 4 gange om året. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når nu det visuelle udtryk udenfor skifter så meget?

Det kan det faktisk, og det er kun blevet lettere takket være ny teknologi. Ved at installere hue philips lamper i hele huset, kan du nemlig ændre farven på det lys, der er i de enkelte rum. Du kan enten indstille det manuelt på din telefon, eller sætte det op til selv at skifte som sæsonerne skifter. Når du ændrer farven som pæren har, så skifter du hvordan alt i rummet ser ud. Det betyder at du takket være en Philips Hue pære kan få stuen til at matche havens sommerblomster når det er sommer, og efterårets rolige og alsidige farver når det bliver efterår.

Du kan eventuelt supplere dette skift i lysets farve med små pyntegenstande der sætter tonen for sæsonen. De er hurtige at finde frem og gemme væk, og gør sammen med lyset at det hele hænger perfekt sammen.