Det er en utroligt stressfyldt proces, at skulle købe en ny bolig. Der er tale om rigtigt mange penge: flere penge end vi nogensinde har brugt på noget som helt andet i vores liv. Statistisk set vil vi heller aldrig komme til at bruge så mange penge igen: medmindre altså vi flytter på et eller andet tidspunkt.
Men stressen kommer ikke bare fra mængden af penge, vi står til at bruge på en ny bolig. Det er trods alt relativt overskueligt: størstedelen af pengene er i form af et lån, og værdien bindes jo op i en bolig, som burde kunne holde værdien nogenlunde. Hvis boligmarkedet stiger, så kan vi måske endda ende med at tjene penge på købet!
Nej, det er de andre faktorer der virkeligt giver os hovedpine. Specielt fordi der er så mange af dem, og fordi de er så svære at sætte ord på. De økonomiske bekymringer kan man sætte sig ned og regne på, og så kan man nå en klar konklusion der gør, at man ikke behøver at bekymre sig mere over det. Men med de her små ting der nager, uden helt at give sig til kende, er det virkeligt svært at nå frem til en konklusion eller løsning. Det er bare en masse usikkerhed der flyder forvirret rundt i vores hoveder, og aldrig rigtigt stopper eller bekender kulør.
Men der er en måde at stoppe det på. Det er faktisk rimeligt simpelt: du skal bare snakke med en, der allerede har sat navn på alle dine bekymringer. Men hvem kan det dog være?
Hvis man lider af angst eller depression, så tager man til en psykolog. Psykologen har igennem sin langt uddannelse stiftet bekendtskab med en masse forskellige symptomer og tankemønstre, som de har fagudtryk der dækker over. Det er derfor det kan være så givende at tale med en professionel om dine problemer: de kan ikke løse problemerne for dig, men de kan hjælpe dig med at gøre dem konkrete og håndgribelige. Pludseligt virker det ikke længere så uoverskueligt, og du kan selv begynde at arbejde på dem.
Det samme gør sig gældende i forbindelse med et boligkøb. Du har brug for at tale med en professionel, som har erfaring med alle disse bekymringer og lignende, der er forbundet med at skulle købe en bolig for første gang. Der er ikke nogen bolig-psykologer: men der er ejendomsmæglere. Tænk over det: deres levebrød er at købe og sælge boliger. De har handlet med folk som dig hundredvis af gange før, og ved fra erfaring, hvad det er der bekymrer boligkøbere. De kan sætte navn på de ting, du selv har svært ved at definere, og hjælpe dig med at skabe et overblik over din situation.
De ved hvad en energimærkning er, og hvilke af dine bekymringer den kan gå ind og afhjælpe. De ved hvor de skal pege i tilstandsrapporten for at afhjælpe den angst, du har svært ved at udtrykke. De kan fortælle på et forståeligt sprog, hvad det vil kræve, at implementere forbedringsforslagene i energirapporten, så du kan forestille dig en fremtid hvor boligen er nøjagtigt som du gerne vil have den. Tal med en ejendomsmægler: det er den hurtigste vej til indre ro i forbindelse med dit boligkøb.