Sådan Finder Du De Gode Råd om Effektive Møder

Møde

Eftersom du har fundet denne artikel, så er du nok godt træt af, hvor ineffektive møderne på din arbejdsplads er. Det er en ganske udbredt problemstilling, og samtidig noget der har en enorm betydning for virksomheden. Når møder ikke er effektive, så mindsker det produktiviteten og går ud over arbejdsmoralen. Vigtige beslutninger bliver måske ikke truffet i tide, og folk føler de spilder deres tid med ligegyldige møder der ikke kommer nogen vegne.

Du havde nok håbet, at du bare kunne finde en artikel, der gav dig lige præcis de gode råd du har brug for, for at lave om på problemet. Hvis denne artikel havde heddet ”5 Gode Råd til Effektive Møder”, så ville du være blevet solgt og ville måske endda have betalt for at få adgang til artiklen. Men det ville være at lyve. Jeg kan ikke give dig de fem magiske råd, fordi det ikke er en nem problemstilling med simple svar. Stort set alle virksomheder har problemer med ineffektive møder, men det der skaber problemerne er sjældent de samme faktorer. Løsningen der virker på virksomheden på den anden side af vejen, gør altså ikke nødvendigvis din virksomhed noget godt, og omvendt.

Det du derimod har brug for er, at finde ud af hvor du finder de gode råd der virker for dig. Det kunne man selvfølgeligt se som ét godt råd om effektive møder, men jeg tror ikke den overskrift ville få nær så meget opmærksomhed. Ingen tror på, at der bare skal en enkelt forandring til, for at vende skuden på møderne i ens virksomhed. Det er da heller ikke tilfældet. Men det råd jeg giver dig i denne artikel, er blot starten på din forbedringsrejse: den vil lede dig til flere ting, du må forbedre.

Så lad os komme i gang med det praktiske. De eneste mennesker, der kan rådgive dig omkring effektiviteten af dine møder, er de ansatte der deltager i dem. Det er selvfølgeligt værd at snakke med alle, men start meget gerne med dem, der har været ansat i kortest tid. Når man har været ansat længe i en virksomhed, så begynder man blot at acceptere hvordan tingene er, og har svært ved at forestille sig at det kunne være meget anderledes. Men en nyansat vil hurtigt kunne få øje på, hvis man kunne lave mere effektiv mødebooking eller det ville gavne at strukturere møderne på en anden måde. Når du har talt med de nye, så kan du diskutere listen med dem, der har været ansat længere. Nu behøver de ikke længere selv komme på forslagene, men kan helt sikkert komme med kloge tanker omkring hvordan de bedst implementeres. De har trods alt oplevet langt flere møder end de nye, og kan forestille sig hvordan en ændring ville have haft indflydelse på alt det, de har været igennem.