Hvordan Har Folk Det Ellers Med Efterskoler?

Det har været meget forskelligt, hvor stor fokus der har været på efterskolerne de seneste år. Nogle gange er det noget medierne bringer op i rigtig høj grad, specielt omkring skoleafslutninger og skolestart, mens det andre år slet ikke er noget man diskuterer. Der kan selvfølgeligt være flere grunde til dette – i princippet kunne der bare være sket en masse nyhedsværdige ting nogle år, hvilket har betydet mindre eller ingen plads til at snakke om efterskoler. Men det er dog heller ikke til at løbe fra, at populariteten ved efterskoler er noget der går op og ned i bølger. Jeg har ikke helt regnet mønsteret ud, men jeg gætter på det er et udtryk for mediernes dækning og hvorvidt det er på ”mode” det enkelte år, at flytte væk hjemmefra og stå lidt på egne ben.

Men hvordan har folk det ellers med efterskoler, sådan helt generelt? Det er vigtigt både at høre forældre og børn, der har erfaring med efterskoler, da de jo har meget forskellige synsvinkler at bedømme efterskolen ud fra.

Inge Lise sendte i 2006 hendes barn på en efterskole i Jylland, og det var hun rigtigt glad for. Hun havde selv gået på efterskole, så hun vidste at det ville være en stor oplevelse, der ville lære ham rigtigt meget. Hun var også lettere nervøs, som en mor jo altid er. Det er hårdt sådan at skulle se sit barn ”flytte hjemmefra” i en tidlig alder, også selvom det blot er midlertidigt og til en efterskole, hvor man ved der bliver passet godt på dem. Men som Inge Lise siger, så ville det nok have været endnu hårdere, hvis hun bare havde ventet til han var 18-19 år og flyttede ud helt for sig selv. På en efterskole ved hun i det mindste, at han vil være omgivet af en masse ligesindede unge mennesker, og at der altid er voksne han kan søge hen til hvis der er nogle problemer. Hun behøver heller ikke bekymre sig om, hvorvidt han nu også får nok mad.

Vi har også snakket med Daniel, der selv lige er blevet færdig på et efterskoleophold. Han fortæller om det med tårer i øjnene – ikke fordi han ikke nød sit ophold, men derimod fordi det nu er slut. Han måtte sige farvel til alle disse bekendtskaber, som han har boet sammen med på efterskolen i 2 år nu. Han fortæller at de bånd man knytter med folk på sådan et ophold, er stærkere end nogen andre venskaber han nogensinde har haft. Det er en helt særlig oplevelse, og han mener det er noget alle bør prøve på egen krop. Han siger endda, at han er blevet et bedre menneske af sit ophold – det er ikke ofte man hører unge mennesker tale om den slags!