Social

Hvis du Var Kongen af De Sociale Medier

De sociale medier har en enorm indflydelse på den måde vi i dag lever vores liv på. Mange af os tjekker Facebook så snart vi vågner om morgenen, og bruger sammenlagt flere timer hver dag på at holde os opdateret om hvad der sker. Det er blevet den primære måde som rigtigt mange mennesker holder kontakt med hinanden på. På en måde, er de sociale medier altså i kontrol over vores liv. De farver vores hverdag i en enorm grad, og dem der styrer dem, kan derfor have skræmmende stor indflydelse på vores liv.

Facebook lavede på et tidspunkt et eksperiment, som er blevet meget udskældt, for at være grænsende til uetisk. De brugte en computer algoritme til at vurdere, hvorvidt ting der var blevet lagt op på Facebook var positivt eller negativt ladede. Altså om personen der havde skrevet dem var i et godt eller et dårligt humør. En person der brokkede sig over at der var lang kø på McDonalds ville altså blive vurderet til at være negativ, mens en person der gladelig skrev om den nye bil han havde købt ved BN biler ville markeres som positiv. Denne markering skete internt, så det var ikke noget brugerne kunne se. Derefter begyndte de at ændre på, hvad forskellige mennesker så, når de kørte ned igennem deres feed på Facebook. Nogle mennesker viste de primært negative opslag, mens de primært viste positive opslag til andre. Målet var at se, om det ville have indflydelse på disse menneskers humør. Det viste sig at denne hypotese var sand: folk der primært så positive opslag skrev selv positive opslag, mens folk der primært så negative opslag, selv skrev negative opslag. Facebook gik altså direkte ind og manipulerede med folks følelser, for at lave et eksperiment.

Så hvad ville du gøre, hvis vi kunne vende rollerne på hovedet? Hvis de sociale medier ikke længere reagerede dit liv, men du derimod var kongen af de sociale medier? Måske ville der være sociale medier, som du ville skille dig helt af med. Eller måske ville du skabe et nyt socialt medie, som var mere fokuseret på dine egne hobbyer. Forestil dig eksempelvis et mindre socialt medie, med fokus på biler. Den slags fandtes før i tiden, bare i form af forums. Der var en gang, hvor hver eneste hobby havde sit eget forum, hvor folk med samme interesser kunne diskutere og dele med hinanden. Men den slags er stort set blevet helt opslugt af Facebook i dag. Men som du sikkert ved, så er grupper på Facebook ikke helt det samme. Så ville du lave om på noget?

Det er nogle vigtige overvejelser at lave sig, fordi vi i sidste ende har noget at skulle have sagt om vores fremtid. Men hvis vi ikke gør os tanker om det, så er det dem der sidder på magten, der er de eneste der bestemmer.