Hvad Motiverer De Mænd der Elsker Biler?

Hvis man ikke selv er den store bil entusiast, så kan det godt være svært at forstå, hvorfor andre går så meget op i biler, som de nu en gang gør. Jeg var selv den type engang: jeg kunne ikke rigtigt tale med, når drengene begyndte at snakke om bilmodeller og motorolie. Jeg forstod ikke hvad der var at gå op i: for mig var en bil bare et transportmiddel. Den var en motoriseret vogn på 4 hjul og med noget affjedring. Så længe den kunne køre mig til og fra arbejde på tryg og sikker vis, og uden at brænde alt for mange penge af i brændstof, så var jeg egentligt godt tilfreds. Jeg forstod ikke forskellen på Ford og Toyota: begge producerede biler, som opfyldte mine meget simple og praktiske behov.

Men som med alt her i livet, så bliver biler langt mere interessante, jo mere man ved om dem. Det fandt jeg ud af, da jeg faldt for en sød pige, der gik utroligt meget op i biler. Til at starte med grinede vi lidt af, at hun var ”manden” i forholdet, fordi det var hende der vidste hvad der var op og ned på en bil, mens det var mig der stod i køkkenet hver aften og tilberedte aftensmaden. Men når man bruger så meget tid med et andet menneske, er det svært ikke at få et glimt ind i deres verden. Det var altså på den måde jeg fik øjnene op for, hvor interessant verdenen omkring biler rent faktisk er. Jeg begyndte at stille hende spørgsmål om alt imellem himmel og jord. Det var specielt det helt overordnede spørgsmål, jeg var interesseret i at få svar på: hvad er det, der motiverer de mænd, der elsker biler?

Hun kunne selvfølgeligt ikke svare direkte på det, da hun ikke selv var en mand. Der var en vis chance for, at hendes passion for biler var drevet af andre ting, end det der fik mænd til ofte at finde biler interessante. Vi snakkede blandt andet om, at der var et eller andet maskulint over en maskine med en masse kræfter. Når en mand sætter sig ind i en Mercedes GLA, og sætter godt gang i motoren, så er det som om han tæmmer alle de hestekræfter bilen sidder inde med.

At tæmme naturen er noget der hører til vores natur, og når det kom til store og stærke dyr, jamen så var det typisk mændene der måtte træde til. Der er jo en rent fysisk forskel på mænd og kvinder, og den rå styrke var altså bare praktisk når dyr med en lignende råstyrke skulle tæmmes. Det giver altså mening, at det er en form for medfødt interesse. Nogle peger den over på biler, mens andre mænd finder andre ting at ”tæmme” i den moderne verden.