Forestil Dig at Vokse Op i en Anden Familie

Familie

Det er meget almindeligt at gå og dagdrømme. Vi drømmer om at vinde millionen i Lotto, eller at få den lønforhøjelse vi lige har anmodet om. Der er masser af drømme om fremtiden. Det er en godt ting sådan at drømme om ting ude i fremtiden, fordi vi så rent faktisk kan lægge noget arbejde i at realisere dem. Der er måske ikke så meget ”arbejde” i at vinde i Lotto: men hvis du ikke køber en kupon hver uge, så er dine chancer i hvert fald betydeligt lavere for, at det nogensinde kommer til at ske. Der er selvfølgeligt også nogle der nyder at drømme om mulige fremtidige ting, uden nogensinde at tage handling på det. Det kan godt føles farligt at tage handling: når først man springer ud i det, så risikerer man jo at fejle. Så er det nemmere bare at lade drømme være drømme, og bare leve sit almindelige kedelige liv.

Men der er også en anden form for drømmeri, som jeg vil anbefale dig at prøve af. Her forestiller vi os ikke alle de fantastiske ting der kan ske ude i fremtiden, men går i stedet den modsatte vej, og spørger ”hvad nu hvis…” om fortiden.

Hvad nu hvis du var vokset op i en anden familie? Prøv at tænke på en eller anden familie, som du kom tæt ind på livet af som barn. Måske brugte du meget tid henne hos naboen, eller måske hos en klassekammerat fra grundskolen. Prøv at forestille dig, hvis du var blevet født ind i den familie, og voksede op med de forældre. Pludseligt havde du søskende, som du ikke havde før. I kører rundt i en Volvo Xc40, frem for at måtte tage bussen eller cyklen alle steder hen. Forældrenes tilgang til opdragelse var anderledes, og måden de kommunikerede med hinanden på ville ligeledes ikke være det samme.

Kan du forestille dig, hvordan tingene ville have set ud, og hvor du var endt den dag i dag? Grunden til at jeg elsker denne øvelse er, at den åbner vores øjne for ting omkring os selv. Der er meget som vi går og identificerer os med i hverdagen, som reelt bare er et produkt af vores opvækst. Var vi vokset op i en anden familie, så ville der være problemer vi tacklede på en anden måde, og vi ville se andre muligheder og udfordringer, end vi gør nu. Ved at drømme om en anden fortid, kan vi åbne vores øjne for et større sæt af muligheder i nuet. Samtidig hjælper det os med ikke at være så rigide, og være opmærksomme på, at vi selv har ansvar for at forme vores personlighed og fremtidige liv. Det er et tungt ansvar, men det tilhører dig, uanset om du ved det eller ej.