Danske Unge er Trætte af Ferier på Stranden

Billedet af den perfekte ferie har i flere generationer været noget med, at ligge på stranden og slikke sol. For nogle var det fint med de danske strande om sommeren, når vejret var godt nok til det, mens andre tog sydpå for at nyde de varmere himmelstrøg. Det var et billede der ramte, fordi det passede til den tilgang mange havde til ferie: det var tid til at slappe helt af, og glemme hverdagens stress og jag for en stund. Ferie handlede altså om kontrast. Hverdagen foregik på et lille mørkt kontor, og der var konstant ting man skulle forholde sig til. På stranden er man omgivet af luft og solskin, og man kan bare slå hjernen helt fra og lave ingenting.

Men den seneste generation af unge mennesker har en helt anden tilgang til ferie. De søger også kontrast, men de gør det på deres helt egen måde. Skolearbejde og mange af nutidens jobs kan være ganske stressende, men de har også en helt ny grad af ligegyldighed over sig. Før i tiden var det nemt at se, hvorfor man lærte de ting man gjorde i skolen, og hvad ens arbejde førte til. Skolerne var tæt knyttede med jobmarkedet, så man lærte ting der var praktiske af natur, og blev konstant mindet om, hvordan det man lærte ville blive vigtigt i fremtiden. Nu om dage er skolerne dog anderledes: vi har fået langt flere uddannelsesmuligheder, og det betyder at folkeskoler og gymnasier er nødt til at være brede. De skal skabe et fundament som gør, at den unge er godt stillet, uanset hvad de senere vælger af uddannelse og karriere. Det er selvfølgelig en god ting, men det gør også, at skolegangen godt kan virke kedelig og fyldt med meningsløse emner. Mange jobs i dag har et lignende problem: stod man ved at samlebånd for 20 år siden, så var det nemt at se, hvordan ens arbejde bidrog til virksomheden og dens kunder. Nu om dage er de fleste jobs så abstrakte og fjernt forbundne med den værdi, en virksomhed producerer, at mange slet ikke føler at de bidrager med noget. Det føles altså blot som om man sælger sin tid for penge, og ens job er meningsløst og ligegyldigt. Det er selvfølgeligt en illusion, men det gør stadig, at de unge i dag leder efter spænding og mening på deres ferier, frem for afslapning og et tomt hoved.

Det der efterspørges af denne generation er altså adventure rejser. Folk vil ud at opleve noget: de kan godt nyde stranden en time eller to, men så skal der altså sket noget. De føler i forvejen ikke at de ”gør” noget i skolen eller på arbejdet, så en ren afslapningsferie skaber ikke nogen ordentlig kontrast til deres hverdag. Løsningen er eventyr, med socialliv og udfordringer.