Alle Har Deres Egen Yndlingsferie

Ferie

Jeg tror ikke der er nogen, der ikke kan lide at have ferie. Hvis de findes, så er der i hvert fald noget galt med den måde, de tænker på ferie på. Den eneste jeg nogensinde har hørt sige noget negativt om ferie er en kammerat, der driver sin egen forretning. Han mener ferie er spild af tid. Han klagede over at han bare sidder der på stranden, rastløs og uden noget at give sig til. Jeg sagde til ham, at han havde misforstået hvad ferie handlede om. At man har ferie betyder ikke at man er tvunget til at tage på stranden eller i Djurs Sommerland. Nej, ferie handler om at du nu har tid til at gøre hvad du har lyst til, uden at din arbejdsplads har noget at skulle have sagt. Hvis han har lyst til at arbejde i sin ferie, så er det da det han skal!

Men da vi mennesker er forskellige, er det også forskelligt hvad vi gerne vil bruge vores ferier på. Det betyder også, at stort set alle har en bestemt ferie, som de bedre kan lide end de andre. Jeg tror rigtigt mange ser frem til sommerferien. Ikke alene er det typisk den længste ferie, men det er også den ferie hvor vejret er bedst. Her er solen på himmelen, og fuglene synger i kor. Man kan gå turer langt stranden, samle blåbær i haven og generelt bare nyde livet ude i det fri.

Men det er selvfølgeligt ikke alle, der er til blåbær og solskin. Nogle foretrækker at kunne bruge ferien på at stå på ski og kaste med snebolde. Alle der har prøvet sådan en tur til Østrig eller Sverige må da også skrive under på, at det er noget af en oplevelse. Det er super fedt sådan at suse ned over sneen på ski eller snowboard, for derefter at kunne varme sig med en kop varm kakao foran pejsen.

Så er der selvfølgeligt også dem, der elsker bare at våde rundt om efteråret, når alle de forskellige farver er at finde ude i naturen. Det er ikke alle lande, der sådan reelt har denne årstid. Rejser man til Asien er der bare tør- og regnsæson. Bladene falder aldrig af træerne på denne måde. Det kan måske være svært at værdsætte, hvis man kun er til sol og sommer. Men der er altså mere end bare høje temperaturer og badeferier. At gå på opdagelse om efteråret kan være en helt ny og spændende verden.

Foråret er selvfølgeligt også noget, som de fleste kan sætte pris på. Det er her livet begynder at spire frem efter den kolde vinter, og man ser hvor stærk og uovervindelig naturen er. Den giver ikke op, men kæmper sig igen op og sætter gang i de grønne nuancer.

Som du kan høre, så er der noget at værdsætte året rundt. Derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at folk ser mest frem til forskellige ferier. Vi har alle vores egne præferencer, og der er jo trods alt noget at nyde hele tiden.